Hugo og hans trofaste veninde, rævepigen Rita, har fundet et fristed på en lille ø hos deres ven og beskytter, skibskokken Dellekaj. Men Hugo keder sig i den kolde, danske vinter og begiver sig ud på et dumdristigt æblerov. Han opdages, og så går den vilde jagt, som bringer dem til junglen, hvor Hugo efterstræbes af gale videnskabsmænd og griske pengemænd - alle er de ude på at udnytte verdens sjældneste jungledyr. Men husk at Jungledyret altid klarer sig!