Vennerne Brian og Paulie er vokset op på gaderne i South Boston, hvor alle kneb gælder i kampen for at overleve. Gangsterbossen Pat Kelly holder begge i et fast greb, og gradvist bliver småforbrydelserne til mere alvorlige jobs. Begge drømmer om en vej ud, men familiefaderen Brian sætter alt over styr, da han mister kontrollen over sit forbrug af stoffer. Imens planlægger Paulie et sidste kup, der skal få dem fri én gang for alle, men kan de overhovedet slippe væk fra det eneste liv, de kender til?